FAQ

Hvorfor designer I ikke bare engangskaffekoppen i et bæredygtigt materiale?

Mange er af den opfattelse, at eksempelvis komposterbar plastik og biobaseret plastik har et kæmpe, miljømæssigt fortrin. Men for at komposterbar plastik nedbrydes, kræver det nogle helt særlige forhold i form af høje temperaturer og luftfugtighed, ilt og ikke mindst høje koncentrationer af mikroorganismer. Disse forhold og betingelser eksisterer ikke i naturen, og derfor nedbrydes komposterbar plastik på industrielle anlæg. På nuværende tidspunkt har vi reelt set kun ét stort industrielt komposteringsanlæg i Danmark, hvor den komposterbare plastik nedbrydes til vand, biomasse, CO2 og/eller metan. Komposterbar plastik må derfor ikke sorteres med traditionel plastik, da det ikke kan genanvendes. Biobaseret plastik har på samme vis problemer med at blive nedbrudt i naturen, da denne plasttype er kemisk manipuleret ligesom konventionel plastik, som bakterier og svampe ikke er udviklet til at kunne nedbryde (Plastic Change 2019). I modsætning til komposterbar plastik kan biobaseret plastik dog genanvendes med traditionel plastik, hvorfor denne plasttype er at foretrække i emballage øjemed (Dansk Industri).
MEN…
Hvis vi blot udskifter materialet i produktionen af engangskopper, opretholder vi “brug og smid væk”-kulturen i bedste stil. For når to-go kaffekoppen smides i nærmeste skraldespand, er næste destination nærmeste forbrændingsanlæg, hvor koppen før eller siden står i flammer. I Danmark er vi især gode til at brænde værdifulde ressourcer af. Ressourcer, der langt fra er omkostningsfrie for klimaet at udvinde, og som har en alt for kort levetid.
Vores samfund er baseret på en lineær økonomi, hvor vi producerer, køber, forbruger og kasserer for derved at producere på ny. Det er hverken holdbart eller bæredygtigt. Vi skal derfor genvinde respekten for jordens knappe ressourcer og skabe en ny infrastruktur, hvor produkter kører i såkaldte ‘loops’. Det vil sige, at produkterne kan genbruges igen og igen. Med andre ord skal vi gentænke systemet i henhold til bedre produktdesign for derved at udskifte ligningen for “køb og smid ud” med “køb, returner og genbrug”.

Hvorfor er ByKoppen lavet af plastik?

Plastik er i mange sammenhænge et udskældt materiale, der står som symbol på verdenshavenes forværrede tilstand i form af den forbrugsfest, vi har haft – og til stadighed har – med engangsplastik. Men plastik har fantastiske egenskaber grundet materialets styrke og holdbarhed, og derfor anvendes det i konstruktionen af eksempelvis fly, biler og andre maskiner, vi bruger i hverdagen. Det er faktisk svært at forestille sig, hvordan vores samfund ville se ud uden brug af plastik. Problemet opstår, idet plastik er lavet af råolie, og da produktionshjulene for engangsplastik er under hastig acceleration, er der store miljøomkostninger forbundet hermed. En væsentlig del af løsningen på klimaudfordringerne ligger i at forlænge produkters holdbarhed og dermed levetid. Engangsprodukter lavet af plastik er derfor på alle tænkelige måder et problem, da vi spilder råolien i undergrunden på produkter, der alligevel smides ud.
ByKop har valgt at designe ByKopperne i polypropylen (PP), hvilket er en af de mest anvendte plasttype. Den danske miljøorganisation Plastic Change har rådgivet Tuborg i forhold til udviklingen af festivalkoppen, og har i denne forbindelse anbefalet PP. Denne type plastik er både slidstærk og bedre for genanvendelsesprocessen, da PP er en ren plasttype. For jo renere et materiale, jo større genanvendelsespotentiale.
Da ByKop befinder sig i udviklingsfasen, er der ikke præcise tal på, hvor mange gange kopperne kan vaskes og genbruges før de smeltes og genanvendes af producenten. CupClub, et lignende koncept i udlandet, estimerer dog, at deres kaffekopper bruges 132 gange. Konceptet Freiburg, der på samme vis minder om ByKop, har udregnet, at deres kopper har en miljømæssig fortjeneste, når de er brugt 7-8 gange. ByKop estimerer på baggrund af materialevalg og koncept, at kunne matche CupClub i antal gange koppen genbruges.

Hvorfor fokuserer I mere på genbrug end genanvendelse?

ByKop arbejder ud fra EU’s affaldshierarki. Affaldshierarkiet fremgår i prioriteret rækkefølge og handler om, hvordan vi opnår det bedste miljømæssige resultat i henhold til håndtering og behandling af nuværende affaldsmængder (Miljøstyrelsen):

ByKop arbejder inden for de tre øverste trin, da de er med til at forebygge de stigende mængder affald ved at vaske og genbruge ByKoppen. Samtidig arbejder de med genanvendelse, da producenten køber de slidte kopper tilbage for derefter at genanvende dem til nye produkter. ByKop fokuserer hovedsageligt på genbrug, da genbrug er affaldsforebyggende, hvorimod genanvendelse kan siges at være affaldshåndterende. Med andre ord er forebyggelse/genbrug det mest effektive instrument til at nedsætte 1) vores energiforbrug i henhold til produktion af produkter og 2) den stigende affaldsgenerering.

Er der eksempler på lignende genbrugssystemer?

Der er op til flere eksempler på funktionelle genbrugssystemer verden over såvel som i Danmark. Herhjemme har Tivoli i flere år arbejdet på at nedbringe omfanget af engangsemballage, og serverer derfor drikkevarer i genbrugsbærgre, hvor der ved køb tillægges 5 kr. i pant for bægeret, som efterfølgende returneres i en automat. Roskilde Festival, Tinderbox, Northside og GRØN har i samarbejde med Tuborg implementeret festivalkoppen, der erstatter 2 millioner engangsplastikkopper, som de fire festivaler tilsammen langede over disken. Derudover har vi det velkendte pantsystem drevet af Dansk Retursystem siden 2002, der, grundet danskernes indsats, får mere end ni og af 10 flasker og dåser retur med pant (Dansk Retursystem).
Genbrugssystemer herhjemme kommer i mange størrelser og former, men vigtigst af alt er de et bevis på, at de fungerer; danske forbrugere er nemlig villige til at returnere og genbruge.
Vender vi blikket mod vores tyske nabo, eksisterer to koncepter, der er sammenlignelige med ByKop. I 2016 implementerede den tyske by Freiburg den succesfulde Freiburg Cup, der kan genbruges og returneres på tværs af 100 caféer og restauranter i byen. ReCup blev på samme vis introduceret på det tyske marked tilbage i 2016, men strækker sig over hele Tyskland.
Hvis Tyskland kan, så kan vi også herhjemme i Danmark.