OM

Et fælles retursystem for genbruglige to-go kopper

ByKop er et fælles retursystem for genbruglige to-go kaffekopper. Vi forener alle kaffebarer/bagerier/caféer i et samlet retursystem. Et fælles retursystem der forener alle kaffe udbydere i større danske byer vil gøre det langt nemmere for forbrugeren, som ikke skal huske at medbringe sin egen kop hver gang behovet for en to-go kaffe opstår. ByKop giver derudover kaffe udbyderne mulighed for nemt at blive markant mere bæredygtige.

Problematikken ByKop vil gøre op med

Hvert år smides 16 milliarder to-go-kaffekopper ud i EU alene. Det er ikke kun dyrt for klima og miljøet, men også for danske caféer, da der alene i 2020 er blevet lagt 300 % afgifter på engangs to-go-kopper. I modsætning til andet to-go-emballage, hvor maden bringes med hjem, viser undersøgelser, at en to-go-kaffekop i gennemsnit har en levetid på 10-13 minutter, hvilket betyder at to-go-kaffen oftest drikkes i byrum. Engangskoppen ender derfor i bedste fald til de kommunale affaldsspande og i værste fald i gader eller i naturen.
I ByKop ser vi derfor, at der er et stærkt behov for at skabe et samlet retursystem for genbrugs kopper i større danske byer, hvor der ikke er langt mellem to-go-kaffe udbydere, og systemet derfor vil give mening. Vi gør op med den lineære model for engangskoppen, som er ”køb, brug og smid ud”. I ByKop arbejder vi med en cirkulær økonomimodel, som bygger på ”køb, drik, returner og genbrug”.